Jernbaneulykken 1913 - bramming egnsmuseum

Gå til indhold

Hoved menu:


Brammingeulykken 1913

Den 26. juli 1913 skete ulykken ca. 1 km vest for Bramming station. Eksprestog 1020, som blev kaldt 'Emigranten', havde passeret Bramming Station klokken 16.11, og få minutter derefter kunne man høre et voldsomt brag. Toget var løbet af sporet.

Toget havde 279 passagerer,
heraf blev 15 dræbt og 54 såredes. Blandt de dræbte var den kendte socialdemokratiske folketingsmand Peter Sabroee. Sygeplejerske Caroline Heise var på besøg hos familien i Storegade i Bramming, og straks efter ulykke kom hun til stedet og gav den første førstehjælp.
Kong Christian den 10 besøgte ulykkestedet efter ulykken og takkede Caroline Heise. Hun fik senere overrakt Kongens fortjenstmedalje.
Auditøren ved Statsbanerne satte straks en undersøgelse i gang. Om aftenen på ulykkesdagen var den netop tiltrådte radikale trafikminister Jens Hassing Jørgensen kommet til ulykkesstedet. Da der var sket dødsfald ved ulykken, ønskede han på regeringens vegne, at der samtidig blev foretaget en uafhængig undersøgelse af politiet. Dertil kom, at også professor Lütken fra Polyteknisk Læreanstalt blev engageret til at give en forklaring om årsagen til ulykken. Man fik derved hele tre rapporter.
Toget havde to lokomotiver. Ulykken opstod ved, at det andet lokomotiv blev afsporet og væltede, mens det forreste fortsatte 225 m.
Når ulykken fik så mange dræbte og sårede som den fik, skyldes det blandt andet, at der midt i togstammen var tre ældre lette vogne. To af dem blev fuldstændigt knust ved ulykken.
Tilladelig hastighed på frie strækninger var 90 km/timen, men gennem stationer skulde farten nedsættes til 70 km/timen. Ved at se på klokke-slettene for passagen gennem stationerne i Lunderskov og Bramming kunne gennemsnitsfarten på denne strækning beregnes til 105 km/timen. Og da toget var bagefter køreplanen, har man muligvis sat farten yderlig op, fordi lokomotivførerne mente, at hastighedsbegrænsningen kun var indført for at spare kul.
Statsbanerne havde i tiden inden udskiftet de gamle 31,5 kg/m skinner med 45 kg/m skinner. De var skruet korrekt sammen og til svellerne, Men man var i gang med at løfte skinnelegemet, så det kunne tilpasses den svagt krummede kurve, der var på stedet. Derfor var svellerne på store strækninger afdækket for ballast mellem skinnerne.
Det var en varm sommerdag. Luftens temperatur var dog ikke usædvanlig høj 22,9°C. Men ved solens indstråling kan skinnerne være blevet meget varmere. Og ved en temperaturstigning på 35°C vil jerns forlængelse på en 15 m lang strækning være 6,8 mm. Da skinnerne var sammenboltede med lasker, har de ikke kunnet udvide sig, og der er i stedet opstået betydelige spændinger i dem. Professor Lütken beregnede, at der ved den høje hastighed er kommet sidetryk på skinnerne, som bolte og sveller ikke har kunnet optage.
I december 1913 meddelte justitsministeriet, at der ikke ville blive rejst tiltale mod nogen parter, da man ikke mente at nogen kunne stilles til ansvar for ulykken.
Ulykken medførte at det fremover ikke var tilladt at indrangere gamle personvogne mellem nyere bogievogne. Endvidere fik det Statsbanerne til på hovedstrækninger at erstatte sandballast med skærver.
Peter Sabroe
Peter Sabroe døde i togulykken 26. juli 1913 ved Bramming.
Peter Sabroe (1867-1913) var journalist og socialdemokratisk folketingsmedlem med børnenes og de svages vilkår som sine mærkesager.
Han blev født i Gødvad ved Silkeborg i 1867 og kom i lære som skomager i København som 14-årig.
Han sprang fra uddannelsen og blev journalist i stedet. Som meget ung blev han optaget af de sociale uretfærdigheder i samfundet og blev derfor medlem af Socialdemokratiet og Karl Marx-klubben.
Han blev ansat ved Randers Folkeblad i 1887 og året efter kom han til den socialdemokratiske avis Demokraten i Århus. I årene 1895-1908 var han redaktør af avisen. Derefter var han redaktør af Kolding Socialdemokrat i årene1908-1910. Han sluttede sin journalistiske karriere som medarbejder ved Socialdemokraten i København 1910-13.
Han var medlem af Århus Byråd i perioden 1900-1909 og medlem af folketinget fra 1901 til sin død i 1913.
Peter Sabroe var humanist, socialist og stærkt optaget af at skabe mere retfærdighed og lighed i samfundet. Særligt arbejdede han for at forbedre forholdene for børnene, specielt på børnehjem­mene.
Desuden var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for tyende og landarbejderne. Tyende kaldtes de mennesker, der var ansat som medhjælp i huset hos velhavende mennesker. Landarbejderne var ansat som karle, piger og medhjælp hos gårdejerne på landet.De levede under meget dårlige boligforhold og fik en meget ringe løn. Deres arbejdsgiver havde ret til at straffe dem med vold.
Peter Sabroe var kendt som en dygtig taler. Han rejste desuden rundt i landet og afslørede misbrug af de tjenestefolk og børn. Ligeledes var han stærkt kritisk over for børnehjem og opdragelsesanstalter, hvor børnene de fleste steder blev opdraget med vold og hvor de fik dårlig og næringsfattig mad.
I 1898 indebrændte fem landarbejderbørn i Skejby, fordi forældrene måtte låse dem inde når de gik på arbejde. Efter denne ulykke tog Peter Sabroe initiativ til at oprette Kong Christian IX's Børnehjem i Århus. Lokalerne er siden overtaget af Peter Sabroe Seminariet, der er et socialpædagogisk seminarium.
Peter Sabroe var en mand med klare meninger. Han frygtede ikke magtmennesker, stivnede systemer og institutioner. Han var forhadt af gårdmændene og andre, der brugte billig arbejdskraft. Han gjorde et stort arbejde i Folketingets Tyendekommision.
Han var heller ikke altid elsket af sine egne i Socialdemokratiet. Han kæmpede for svage mennesker og fremdrog sager i folketinget, uanset om det var taktisk klogt set fra partiets synspunkt. Desuden fik han flere personlige stemmer end partiets leder Thorkild Stauning. Det var ikke populært i partitoppen.
Peter Sabroe blev dræbt ved Bramming-ulykken i 1913, da han var på vej til at holde et foredrag i Varde.
Da han blev begravet i Århus på Nordre Kirkegård deltog 50.000 mennesker.
Foreningen Børns Vilkår uddeler hvert år Peter Sabroe Prisen til en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for børn i Danmark.
 
Search
Copyright 2015. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu