Afholdslogerne i Bramming - bramming egnsmuseum

Gå til indhold

Hoved menu:


Afholdslogerne i Bramming

I et land og tid uden noget social sikkerhedsnet kunne værtshusbesøg udvikle sig til en katastrofe. Enten direkte fordi lønnen blev drukket op, eller indirekte som følge af arbejdsulykker og lignende. Mistede en familie sin mandlige forsøger eller hans indtægt måtte familien ofte gå fra hus og hjem, og leve i dybeste fattigdom.
I sidste halvdel af 1800-tallet opstod der derfor, især blandt kvinderne, en stignende modstand mod alkoholen, og dens ubehagelige følgevirkninger. Det er den bevægelse, vi kalder for afholds­be­vægelsen. En bevægelse med udsprang i de lavere sociale lag med det formål at skabe en bedre hverdag. Af­holds­bevægelsen benytter sig af kristelig retorik og er udsprunget af de amerikanske frikirker, men er i sig selv ikke egentlige kristne organisationer.
Logerne
I Bramming kom den tids største afholdenshedsloge – Independent Order of Good Templar (I.O.G.T) – i 1886 til Bramming med titlen "Støt os Vel" med portør J.P. Klingenberg og hans hustru Else Margrethe Hostrup som drivende kræft. Den rekrutterede især sine medlemmer blandt mindre hånd­værkere, og blev hurtig populær.
En splid i den nationale moderorganisation om hvorvidt man måtte drikke hvidt øl eller ej, førte til en splittelse af ordenen i to, og Nordic Independent Order of Good Templar (N.I.O.G.T) blev stiftet i 1892. Også i Bramming førte det til en splittelse. I 1892 blev N.I.O.G.T stiftet i Bramming med titlen "Støt vor Sag". I folkemunde hed de to ordner "vandlogen" og "øllogen". Denne splittelse varede frem til 1960'erne, hvor de to loger fusionerede, og det blev gjordt det til et personligt valg, om man ville nyde hvidt øl.
I 1922 blev Danmarks Nationale Good Templar Orden (D.N.G.O) etableret i Bramming med titlen "Fremad på ny", hvor de hurtigt blev byens største. De samarbejdede dog med "Støt os Vel" og delte lokaler med denne.
I.O.G.T. havde til huse i Storegade 53, hvor Aldi ligger i dag. Logen blev nedlagt i 1987.
Logerne var modsat foreningerne meget lukkede, og var opbygget omkring et sindrigt hierakisk system med mange ritualer og ceremonier til de ugentlige møder.
Logerne havde også et stort socialt sikkerhedsnet for medlemmerne med syge-, hjælpe- opg begravelseskasser. Det særlige ved afholdslogerne var, at de var arbejderloger, modsat de ordinære loger, som var tilknyttede de bedre stillede borgere.
Krokampe
I begyndelsen kæmpede afholdsbevægelsen for personlig afholdenhed, men efterhånden som den i begyndelsen af 1900-tallet fik stigende fodfæste, begyndte kampen mod alkoholen gennem lovgivningen og det lokale demokrati. Målet var at få tørlagt landet. Et af midlerne var at kæmpe mod spiritus­bevil­linger til kroer og hoteller, og således også i Bramming, hvor man i 1912 fik samlet underskrifter for en afstemning om alkoholbevilling til Kikkenborg. Efter en meget ophedet valgkamp endte det med at Kikkenborg fik frataget sin bevilling. For at bevare kommunen tørlagt stillede de samvirkende afholdsbevægelser op på en fælles liste til sognerådet, hvor de kom ind med tre mandater. Det lykkedes da også at afvise en ny bevillingsansøgning med et flertal i sognerådet i 1913; men et mindretal samlede underskrifter for en ny afstemning. Afstemningen faldt til fordel for en ny bevilling. Tørlægningen varede således kun i knap to år, modsat mange andre steder, hvor tørlægningen varede i flere årtier. Omkring 1915 var over 200 kroer landet over tørlagt.
Den personlige friheds værn
Især de lokale erhvervsdrivende i handelsstandsforeningerne frygtede tørlægningerne, som de mente var til stor skade for byernes erhvervsliv. I spidsen for kampen for en alkoholbevilling til Kikkenborg stod Borgerforeningens formand sagfører H.P. Ludvigsen. Efter afstemningen i Bramming 1913 flyttede sagfører H.P. Ludvigsen fra Bramming til København, her organiserede han modstanden mod afholdsbevægelsen bl.a. i den Personlige Friheds Værn, som blev stiftet i 1917. Den blev af afholdsbevægelsen blev beskyldt for at være i lommen på bryggeriforeningen. Den Personlige Friheds Værn blev en vigtig spydspids i kampen mod afholdsbevægelsen, og i oktober 1922 blev en lokalafdeling i Bramming stiftet på H.P. Ludvigsen initiativ. Denne forening stod for stiftelse af flere afdelinger i omegnen bl.a. i Gørding.
Gørding
I 1892 blev en lokal aflægger af N.I.O.G.T stiftet i Gørding under navnet "Alles Vel". Logen havde lokale i Sønder­­gade 10. Den levede en stille tilværelse indtil at lægen J.K. Jensen flyttede til byen og indtrådte i arbejdet. I 1930 blev spiritusbevillingen til Bykroen og Hotel Gørding sendt til folkeafstemning, hvor de bevarede bevillingen. I 1936 mistede Bykroen imidlertidig sin bevilling ved en ny afstemning, og lukkede ti år senere i 1946. Samme år gik N.I.O.G.T i opløsning i Gørding.
Afholdsbevægelsen repræsenterede en klassekamp mellem arbejdere og mindre hånd­vær­kere kontra de mere velstillede erhvervsdrivende. Det er påfaldende, at de kirkelige bevægelser først relativt sent gik aktivt ind i afholdskampen.
/Robert Storm
Litteratur
Bundsgaard, Inge: Afholdsbevægelse, krokampe og "Den Personlige Friheds Værn". Lokal-årbogen,1988
Bak, Olaf: Et 100 års minde[Afholdslogen IOGT]. Lokal-årbogen,1986
Frøsig, Krestine: Dr. Jensens havehus [NIOGT]. I: Træk af Gørding sogns historie. Bind 2, 1995
 
Search
Copyright 2015. All rights reserved.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu